Her er de bedste spil til midtugens Champions League-kampe

I denne uge er det endnu en gang tid til fodbold fra verdens fineste klubturnering. Der er fire kampe på programmet, og over hele linjen er der lagt op til spændende opgør. Ugens højdepunkt er formentlig braget mellem Chelsea og FC Barcelona, der spilles på Stamford Bridge i London tirsdag aften. Med så store kampe på programmet er det naturligvis også oplagt at sætte sig til rette i sofaen og lave en oddskupon. I denne artikel ser vi nærmere på ugens fire ottendedelsfinaler og guider dig til, hvor værdien er placeret.

Gør man dette hos Unibet, kan man få forsikret sin spilkupon, hvis man spiller mindst 100 kroner på en spilkupon med fire eller flere kampe på til samlet odds 5,00 eller højere på Champions League og Europa League. Det vil sige, at misser én af kampene, får man et free bet på 100 kroner tilbage. Derudover kan man selvfølgelig hente en bookmakerbonus på 1.000 kroner, hvis man ikke allerede har en konto hos bookmakeren.

 

Odds på europæisk fodbold hos Unibet

 

Bayern München – Besiktas

1 X 2 Over 3,5 mål Under 3,5 mål
1,15 9,10 22,00 1,96 1,88

På forhånd ser det ud til, at ugens mest ulige kamp spilles i München, hvor storholdet Bayern tager imod tyrkiske Besiktas. Gæsterne imponerede alt og alle i gruppespillet, hvor de vandt en svær pulje foran RB Leipzig, AS Monaco og FC Porto. Besiktas har da også en yderst rutineret trup, hvor navne som Adriano, Pepe, Gary Medel, Ricardo Quaresma, Ryan Babel, Alvaro Negredo, Vagner Love og selvfølgelig Atiba Hutchinson springer i øjnene.

Det er dog svært at se tyrkerne slå Bayern München ud, hvilket bookmakernes odds også illustrerer. Troen på tyskerne er simpelthen enorm, men der er ingen værdi i en favoritsejr. Oddset er for længst blevet skudt i bund, og man må kigge andetsteds efter det gyldne spil.

Dette skal man faktisk finde hos gæsterne. Her får man nemlig odds 5,25 på, at angriberen Vagner Love kommer på tavlen. CSKA Moskva-legenden har været glohed med mål i de seneste to kampe for Besiktas. I alt er det blevet til 12 ligamål i 17 kampe i denne sæson.

Bayerns defensiv er ikke på samme høje niveau som tidligere, hvilket deres modstandere flere gange har udnyttet. For eksempel scorede Hoffenheim to gange på Allianz Arena i slutningen af januar. Derudover lider Bayern stadig under tabet af Manuel Neuer.

Det er i øvrigt værd at huske, at Besiktas besejrede RB Leipzig, der ligger nummer fire i Bundesligaen, to gange i gruppespillet.

Spilforslag: Vagner Love scorer til odds 5,25

Chelsea – FC Barcelona

1 X 2 Over 2,5 mål Under 2,5 mål
3,60 3,45 2,19 1,89 1,94

Braget mellem Chelsea og Barcelona er denne rundes største opgør. Det er to hold, der har præget fodboldeuropa i de seneste tyve år. Chelsea med en til tyder kynisk og fysisk spillestil og Barcelona med den boldbesiddende tiki taka-stil.

Barcelona er store favoritter til at gå videre. Blaugrana har blot tabt en af de seneste 38 kampe i alle turneringer, og de er blandt de største favoritter til at vinde årets turnering. Barca er dog gået lidt ned i tempo på det seneste, og de døjer lidt med formen.

Det samme kan man sige om Chelsea. Holdet har blot vundet fem af de seneste 12 kampe, og undervejs er det blevet til pinlige nederlag til Watford og AFC Bournemouth. Chelsea døjer derudover med skader, og mange af de vigtige spillere er tvivlsomme til kampen.

Chelsea chance er at holde Barcelona fra fadet, og derfor ligner dette en målfattig kamp. Værdien skal derfor findes i et spil på under 2,5 mål. Det skal i øvrigt nævnes, at Lionel Messi aldrig har scoret imod Chelsea.

Spilforslag: Under 2,5 mål til odds 1,94

Sevilla – Manchester United

1 X 2 Over 2,5 mål Under 2,5 mål
2,90 3,25 2,60 2,17 1,72

Manchester United er favoritter, når de onsdag gæster Spanien. De røde djævle er dog i skidt form for tiden, og de kan sagtens komme i problemer imod hjemmestærke Sevilla.

Uniteds problemer findes især i offensiven. Topscorer Romelu Lukaku har markant sværere ved at finde målet end starten af sæsonen, og United er yderst afhængige af ham. Det er tydeligt, at spillerne skal arbejde hårdere for at komme frem til chancer, og samtidig er de ikke ligeså kyniske foran mål. Dette har ført til pinlige nederlag til både Newcastle United og Tottenham Hotspur indenfor de seneste uger.

Sevilla derimod er rigtig fint kørende. De rød-hvide har blot tabt en af deres seneste ni kampe, og undervejs er det blandt andet blevet til to mindeværdige sejre over Atletico Madrid. Dermed har Sevilla selvtilliden i orden, og de vil gøre livet rigtig svært for United.

Spilforslag: Uafgjort til odds 3,25

Shakhtar Donetsk – AS Roma

1 X 2 Over 2,5 mål Under 2,5 mål
2,45 3,35 3,00 2,07 1,79

For mange ligner kampen mellem ukrainske Shakhtar og italienske Roma rundens tynde øl, men dette er bestemt ikke tilfældet. Det er nemlig to yderst velspillende hold, der mødes, og det ligner to tætte opgør. Shakhtar imponerede i gruppespillet, hvor de var med til at slå Napoli ud, og hjemme i Ukraine kan de spille op med de bedste. Dette beviste Shakhtar for eksempel ved at blive sæsonens første hold til at slå Manchester City.

Det er dog et problem for Shakhtar, at kampen imod Roma bliver deres første rigtige kamp i dette kalenderår. Holdet har dog brugt hele vinteren på at forberede sig til denne kamp, så de bør være klar.

Roma øjner deres bedste Champions League-resultat i årevis. Det kræver dog, at de kommer fra Ukraine i live og kan afgøre tingene på hjemmebane. Romerne har spillet en flot sæson i den hjemlige Serie A, og de er favoritter til at gå videre. Det forventes dog, at de tager en forsigtig tilgang i første kamp.

Spilforslag: Uafgjort til odds 3,35.

Odds på Champions League her